Garderobe med tøj

3 gode must-haves til din garderobe

Hvad skal du have i din vintergarderobe? Det kan ofte være svært at finde frem til årets største trend, hvilken man skal følge, og hvilke trends man skal gå udenom.

For i takt med modeverdenens konstante udvikling kan det ikke altid betale sig at købe det sidste nye hver måned. Der er sæsonbaserede trends, og så er der dem, der bare holder hvert år. Men hvilke items bør du altid have i din garderobe?

Det kan være svært at finde ud af. Vi kommer derfor med vores tre bud på items, du bør have som en fast del af din garderobe hvert år. Fælles for alle tre items er, at det som tommelfingerregel altid er godt at købe noget tøj i en ordentlig kvalitet. Vent hellere på den helt rigtige skjorte, og brug et par ekstra hundrede kroner på den.

Det vil være ærgerligt at købe den billige, som ikke sidder særlig godt. I det lange løb kan det betale sig, og du vil være glad, hver eneste gang du tager skjorten på. Find eventuelt skjorten online – eller find det helt rette tørklæde eller sjal til dig.

Den hvide skjorte

En hvid skjorte er noget, du aldrig går galt i byen med. Først og fremmest er dens enkle form en kæmpe styrke, idet du kan style den med alt fra en fin nederdel til et par jeans – eller du kan have en rullekrave under.

Samtidig er det et stykke tøj, der aldrig har forladt catwalken, og den ses hvert år i forskellige udformninger og længder. Få fat i en hvid skjorte, der ikke er figursyet, men som sidder løst og flot på din overkrop. Om du vil have længde på den, er helt op til dig, men med lidt længde vil den tage sig ekstra godt ud i de kolde vintermåneder under din sweater.

Brug din skjorte til hverdag og til fest, og skift dine sneakers ud med stiletter eller støvler ved festlige lejligheder – sæt også skjorten sammen med et mønstret sjal eller tørklæde.

Sorte bukser

Vi kommer heller ikke udenom de sorte bukser, der findes i et utal af varianter. De stramme er den mest klassiske model, og den holder også hvert år. De giver et look, der er meget afslappet, og de passer til alt fra en hvid T-shirt til en pæn bluse.

Den mere løse model gør sig også godt, og så er den ofte særdeles behagelige at have på. Disse bukser kan du bruge til hverdag med en hvid T-shirt, og skal du gøre lidt ekstra ud af det, passer de rigtig godt sammen med en hvid skjorte.

Farverige sjaler og tørklæder

Selvom tørklædet ses mere i modebilledet nogle år end andre, så er det altid en klassiker i garderoben.

Bruger du ikke dit sjal eller tørklæde om halsen det ene år, så bruger du det om håndtasken i stedet, og selvom det ikke hitter med mønstrede tørklæder denne vinter, så kommer tendensen uden tvivl tilbage.

Farverige accessories er altid noget, der kan gøre ethvert outfit interessant og elegant, og så er det uundværligt med et godt tørklæde eller et smukt sjal på en varm sommerferie. Du kan finde et utal af forskellige sjaler og tørklæder online, blandt andet hos pashminawear.dk, og så sparer du tid på at jagte det helt rigtige ude i byen.

The following two tabs change content below.

Simone Siercke

Blogger at GirlsPlanet.dk
Girls Planet blev lavet for at jeg kunne dele det tøj jeg finder på nettet. Jeg har altid gået meget op i tøj og mode, og syntes derfor det kunne være sjovt at dele det med jer allesammen.

Latest posts by Simone Siercke (see all)