Ur

Spar penge i hverdagen og få råd til at shoppe de seneste modetendenser

Det kan indimellem være svært at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. Ofte går store dele af eller hele indkomsten til praktiske og nødvendige udgifter såsom husleje, mad, forsikringer og transport

Dette efterlader meget få midler til at købe dét, du egentlig går og drømmer om og ønsker dig. Du går måske og drømmer om en ny lækker taske, en flot kjole eller noget helt tredje?

Med en stram økonomi er det dog utrolig svært at få råd til at købe dét, du går og drømmer om. Det kan derfor være utrolig vanskeligt at følge med på modefronten, hvor tendenserne skifter på et splitsekund.

Hvis du drømmer om at få mere plads i økonomien til at shoppe de seneste modetendenser, så læs med her.

I dette indlæg får du nogle simple tips til at spare i hverdagen, så du får råd til at købe den kjole og taske, du længe har ønsket dig.

Skab overblik over dine udgifter

Inden du kan begynde at kaste dig ud i at skære ned på forskellige udgifter i din privatøkonomi, er du nødt til at skabe dig et overblik over dine forskellige udgifter. Ved at danne et overblik over de forskellige udgiftsposter har du nemlig lettere ved at vurdere, hvor du skal sætte ind med sparekniven.

Du kan med fordel printe en oversigt over din netbank og derved kategorisere dine forskellige indkøb for den seneste måned – eller for det seneste år. Herefter vil det oftest være iøjnefaldende, hvilke udgiftsposter der tager hårdt på budgettet.

Det er netop disse udgiftsposter, der skal fokuseres på, hvis du ønsker at spare penge på ligegyldige hverdagsting og i stedet få råd til de seneste modetendenser.

Skær ned på madbudgettet

De færreste kan komme uden om madbudgettet, når privatøkonomien sættes under mikroskop. Det kræver nemlig en utrolig stor mængde selvdisciplin at holde madbudgettet på et minimum. Det er dog særligt på madbudgettet, der er gode muligheder for at spare penge. Det kan derfor sagtens være værd at tage den seje kamp op.

Når du går i gang med at skære ned på madbudgettet, er det først og fremmest nødvendigt at være opmærksom på, at det ikke er lig med, at du skal skære ned på mængden af mad, du indtager. Du skal ikke sulte dig selv for at spare penge på din mad.

Det handler i langt højere grad om at være fornuftig og standhaftig – både hvad angår planlægning, indkøb og tilberedning af maden.

Redskaber såsom madplaner og indkøbslister er derfor ideelle. Madplaner giver nemlig mulighed for at planlægge ugens måltider. Det er således muligt at genbruge nogle af de samme råvarer i forskellige retter.

Du sparer således penge, da du ikke behøver at købe tonsvis af forskellige råvarer, der alligevel ender i skraldespanden. Du hjælper desuden i kampen mod madspild. Ud over madplanen er indkøbslisten et ideelt redskab, idet du kan nedskrive de madvarer, du har brug for.

Ved at foretage få indkøb i ugens løb er der desuden en lavere risiko for, at du falder i fælden og køber unødvendige produkter og madvarer, som du egentlig ikke har brug for – også kaldet impulskøb.

Find et billigere mobilabonnement

Der er en stor chance for, at du betaler for meget for dit mobilabonnement. Der er nemlig lavet undersøgelser, der viser, at rigtig mange danskere betaler for mere, end de rent faktisk bruger, når det kommer til mobilabonnementer. Det er derfor et oplagt område at spare på, idet du reelt set ikke vil mærke en forskel på at skifte fra et abonnement til et andet.

Alt du skal gøre er at kortlægge dit eget mobilforbrug. Hvilke behov har du, og hvilke krav stiller du til dit mobilabonnement?

Det kan være en god ide at se tilbage på, hvor meget data og taletid du har brugt de seneste måneder. Dette er nemlig en god indikator for, hvilket mobilabonnement der matcher dine behov.

Når du ved, hvilke behov og krav til har til dit kommende mobilabonnement, kan du begynde at undersøge markedet af udbydere. Siden Ekonomi.dk tilbyder en overskuelig sammenligningstjeneste, der gør det utrolig nemt at finde et passende abonnement til en fornuftig pris.

Drop dit dyre fitnessmedlemskab

Hvis du vil spare penge på hverdagens mange kedelige udgifter og få råd til at købe dét tøj, dén taske eller de sko, du drømmer om, kan du med fordel vende blikket mod dit dyre fitnessabonnement.

Det er et kendt faktum, at landets fitnesskæder tjener utrolig godt på de mange danskere med fitnessabonnement. Særligt de danskere, der er medlem, men ikke bruger deres abonnement særlig ofte. Uanset om du er aktiv eller forholdsvis passiv bruger af fitnesscenteret, kan du med fordel droppe det, hvis du ønsker at spare penge.

Frygt ej for motionen. Det er både sundt og godt at bevæge dig og motionere. Det er dog ikke en nødvendighed at have adgang til fancy maskiner, cykler og løbebånd for at bevæge sig.

Selvom du dropper fitnesscenteret kan du nemlig sagtens dyrke motion. Du kan eksempelvis løbe en tur – enten alene eller med en god træningsmakker. Undervejs på løbeturen kan du indsætte pauser til at udføre forskellige styrkeøvelser.

Hvis du ikke i forvejen kender til forskellige styrkeøvelser, kan du nemt og hurtigt finde et hav af gode øvelser på diverse blogs, sociale medier og magasiner online. Drop fitnesscenteret, løb en tur og få råd til de seneste modetendenser.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Spar penge i hverdagen og få råd til at shoppe de seneste modetendenser, 5.0 out of 5 based on 1 rating
The following two tabs change content below.

Simone Siercke

Blogger at GirlsPlanet.dk
Girls Planet blev lavet for at jeg kunne dele det tøj jeg finder på nettet. Jeg har altid gået meget op i tøj og mode, og syntes derfor det kunne være sjovt at dele det med jer allesammen.

Latest posts by Simone Siercke (see all)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *