Lyserøde gaver

Hold den perfekte, lyserøde fødselsdagsfest

At fylde år kalder altid på en fødselsdagsfejring, og hvem kan ikke godt lide en vellykket og gennemført temafest?

Ung som gammel, de fleste piger og kvinder elsker at blive forkælet som en rigtig prinsesse, og lidt lyserødt har aldrig skadet nogen. Venindehygge, flotte kjoler, lyserøde balloner, glimmer og et kagebord, der kun er en prinsesse værdig – er du klar?

Hvad end du skal skabe et drømmende, lyserødt børneunivers eller stable en piget voksenfest på benene, er der her hjælp at hente. Sådan holder du den perfekte, lyserøde fødselsdagsfest for dig selv, din datter eller din veninde.

Prinsesse for en dag

For at føle sig som en prinsesse har fødselaren brug for kærlighed, forkælelse og de bedste mennesker omkring sig. Invitér derfor de tætteste og bedste veninder til den perfekte prinsessefødselsdag.

Foruden dette er de rette omgivelser en nødvendighed, så der skal pyntes op og gøres klar til den store dag. Kjolen skal være på plads, håret skal sættes til perfektion, og skoene skal skinne.

Om det er en fest for dig selv, din datter eller veninde, er kjolen og prinsessefølelsen et must. Især til den lyserøde børnefødselsdag er udklædning til børn en god måde at bringe stemning og magi til festen.

Find den rigtige prinsessekjole og prinsessekrone til de mindste på Funstore.

Det store kagebord

Du kan ikke holde en perfekt lyserød fødselsdagsfest uden et overdådigt kagebord med lækkert tilbehør.

Servér en rigtig lyserød prinsessekage, chokolade cupcakes med lyserødt frosting, en lyserød slikbar og lette, søde kyskager. Tilføj eventuelt sunde alternativer som friske frugtspyd med flotte jordbær, vandmelon og kirsebær.

Servér dertilhørende sweet pink lemonade til fødselsdagsfejringen af din datter. Til venindefesten kan du servere lyserød champagne punch eller lyserøde cocktails som Strawberry Daiquiri og pink Margarita

Gå ikke ned på pynt

Pynt op til den helt store fest. Dekorér lokalet med balloner i diverse lyserøde nuancer, flotte flagbannere, en masse glimmer og pomponer. Dæk bordet med flotte lys, lyserøde servietter, fine sugerør i glassene og lyserøde og hvide blomsterdekorationer. Til børnefødselsdagen kan du købe papkrus og –tallerkner med prinsessemotiver.

Til voksenfesten kan du personliggøre den lyserøde, prinsessepynt ved at printe søde venindebilleder ud, der bringer gode minder frem og giver en unik stemning. Rammerne for en ægte lyserød prinsessefest må ikke nedprioriteres.

Det er med til at sætte den helt rigtige stemning. Læs mere her for flere ideer og mere inspiration.

God underholdning

Underholdningen bør tilpasses fødselar, gæster og alder. For datteren og hendes skoleveninder, kan du arrangere en filmaften, hvor der vises Disney prinsessefilm på storskærm.

Du kan også lave en prinsesse-quiz eller en fotovæg, hvor pigerne kan få taget sjove billeder i deres prinsessekjoler med sjove prinsesserekvisitter og –skilte.

Til voksenfødselsdagen med veninderne kan I lave manicure, pedicure og lægge ansigtsmasker. Lidt selvforkælelse er enhver prinsesse værdig.

I kan lægge flot make-up og pudse glasskoene, så I er klar til fine danserytmer og en lækker svingom på dansegulvet. Måske er det aftenen, hvor I skal ud at finde jeres prins.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
The following two tabs change content below.

Simone Siercke

Blogger at GirlsPlanet.dk
Girls Planet blev lavet for at jeg kunne dele det tøj jeg finder på nettet. Jeg har altid gået meget op i tøj og mode, og syntes derfor det kunne være sjovt at dele det med jer allesammen.

Latest posts by Simone Siercke (see all)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *