Bryllup

Drømmebrylluppet kræver overvejelse og planlægning

Han har været på knæ. Du har sagt ja – eller måske omvendt. I hvert fald ringer bryllupsklokkerne snart, og du regner med at gå ned ad kirkegulvet

For at brylluppet og den efterfølgende fest bliver, som din gom og du drømmer om, kræver det afklaring, planlægning og beslutningstagen. I skal sammen skabe det bryllup, der bedst passer jer, så det bliver en uforglemmelig dag, I kan mindes lang tid efter.

For at nå dertil, hvor kirkeklokkerne ringer, og du bevæger dig mod alteret med sommerfugle i maven og visheden om, at denne fest bliver helt fantastisk og rigtig for jer, skal der gøres nogle overvejelser og træffes en række valg om udformningen af jeres kærlighedsfest.

I denne guide gennemgås de mange overvejelser, som du og din partner skal igennem, ligesom en række tips til at skabe det vellykkede, fantastiske bryllup gives med på vejen.

Lokation

Det første umiddelbare valg, der skal tages, og som vil sætte de afgørende rammer for vielsen såvel som for festen, er lokationen. Ønsker I et kirkebryllup, vielse på Rådhuset eller en privat ceremoni samme sted, som festen holdes?

Jeres valg af lokaler skal afspejle jer og jeres ønsker til festen. Skal det foregå udenfor i naturen? Skal festen holdes tæt på kirken? Skal det holdes simpelt på offentlig grund? Begræns jer ikke, men skab i stedet de omgivelser, I finder rigtige for jeres fest.

Mulighederne er mange – og der er fordele og ulemper ved dem alle.

Når I lejer lokaler på en restaurant, herregård eller på et hotel, er I sikret lækker gastronomi fra samme køkken, mens et udendørs bryllup i personlige omgivelser med catering udefra måske bedre passer jeres personlighed.

Budget

Når omkostningerne til lokaler, mad, tøj og pynt regnes sammen, løber udgifterne til et bryllup hurtigt op. Gør jer sammen klart, hvor meget I ønsker at bruge på jeres bryllup, så I ikke bliver overraskede over den endelige pris.

Beregn prisen på jeres bryllup her og læg et budget ud fra det. Vær bevidst fra starten af planlægningsprocessen og bestem, hvor meget jeres bryllup må koste, samt hvordan I vil finansiere det.

I regner forhåbentlig med kun at blive gift med hinanden denne ene gang – derfor kan det måske retfærdiggøres at optage et lån for at indfri alle forventningerne til brylluppet.

Gæster

Det kan være svært at bestemme, hvem der skal modtage invitation til jeres bryllup. Nogle kan forekomme at være for langt ude i jeres sociale periferi til at være oplagt at invitere – og så er der dem, der ligger lidt i en gråzone.

Diskutér med hinanden, om ekskærester hører til ved jeres bryllup. Det er også en overvejelse, hvorvidt der skal inviteres børn med til festen, ligesom I kan overveje, om jeres singlegæster må medbringe en ledsager.

De gæster, der skal være til jeres bryllup, er dem, der giver jer værdi, gør jer glade, og som I ønsker at dele jeres store dag med. Hvis det er vigtigt for jer, at også de små niecer og nevøer oplever jeres dag, skal de selvfølgelig inviteres.

The following two tabs change content below.

Simone Siercke

Blogger at GirlsPlanet.dk
Girls Planet blev lavet for at jeg kunne dele det tøj jeg finder på nettet. Jeg har altid gået meget op i tøj og mode, og syntes derfor det kunne være sjovt at dele det med jer allesammen.

Latest posts by Simone Siercke (see all)

Leave a Reply